Retten fandt, at et selskab registreret i Panama var et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Retten fandt desuden, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at etableringen og administrationen af selskabet var udtryk for rene proforma-dispositioner. Retten anså derfor hævninger og overførsler for maskeret udbytte for skatteyderen. Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse var endvidere opfyldt. 

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet. 

Sagen angik spørgsmålet, om en række indsætninger i indkomstårene 2015 og 2016 på i alt 1.808.850 kr. på skatteyderens konto var skattepligtige. 

Skatteyderen var i 2015 og 2016 eneejer af og direktør i selskabet G1-virksomhed, ligesom han var direktør i selskaberne G2-virksomhed og G3-virksomhed, der begge var ejet af G1-virksomhed. 

Retten fandt, at der var sket en betydelig sammenblanding af skatteyderens og selskabernes økonomi. I lyset heraf og da skatteyderen ikke havde selvangivet nogen indkomst i de pågældende indkomstår, fandt retten, at der påhvilede ham en skærpet bevisbyrde for, at beløbene indgået på hans private konti ikke var skattepligtige.

Skatteyderen havde under sagen accepteret beskatning af i alt 194.070 kr. i 2015 henholdsvis 28.760 kr. i 2016 fra G1-virksomhed, G2-virksomhed og G3-virksomhed. 

Retten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at de øvrige indsætninger, som efter skatteyderens opfattelse vedrørte overførsler mellem hans egne private konti samt indsætninger fra bl.a. hans venner og bekendte, ikke var skattepligtige. I den forbindelse bemærkede retten, at hverken skatteyderens forklaring eller revisorens forklaring, der ikke var understøttet af objektive kendsgerninger, kunne løfte denne skærpede bevisbyrde. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Styresignalet indeholder to elementer, hvormed praksis bringes i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelse i sag C-137/23 Alsen.

Styresignalet beskriver for det første en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende fritagelse for eller godtgørelse af mineralolieafgift af leverancer af olie til brug om bord i fiskerfartøjer, jf. mineralolieafgiftslovens § 9 stk. 1, nr. 3 og stk. 6, nr. 1 og 2. Ifølge praksisændringen kan ukorrekt farvede olieprodukter ikke i sig selv, som det ellers har fremgået af Den juridiske vejledning, føre til, at der kan nægtes sådan fritagelse eller godtgørelse, når der ikke er noget, som giver anledning til mistanke om, at der foreligger svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.

Styresignalet beskriver for det andet en praksisændring og muligheden for genoptagelse vedrørende godtgørelse af mineralolieafgift af motorbrændstof til landbrugsformål mv., jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3. Ifølge praksisændringen kan anvendelse af ukorrekt farvet motorbrændstof ikke i sig selv, som det ellers har fremgået af Den juridiske vejledning, føre til, at der kan nægtes godtgørelse for motorbrændstoffet, når der ikke er noget, der giver anledning til mistanke om, at der foreligger svig, misbrug eller afgiftsunddragelse. Det er fortsat en forudsætning for, at der kan ydes godtgørelse af mineralolieafgift af motorbrændstof til landbrugsformål mv. og af leverancer af olie til brug om bord i fiskerfartøjer, at der foreligger fornøden dokumentation, jf. de til enhver tid gældende regnskabs- og dokumentationsbestemmelser i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og tilhørende bekendtgørelser, jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse 2023-08-25 nr. 1126 om farvning af gas- og dieselolier og petroleum.

Skattestyrelsen har rettet beløbsgrænsen for straksafskrivning vedrørende småaktiver efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, samt beløbsgrænsen for fradrag for restsaldi efter afskrivningslovens § 5, stk. 3. Beløbsgrænsen var ved en fejl angivet til 33.400 kr. og ikke 34.400 kr., som den rettelig er.

Vejledningen indeholder

1) Indledning

2) Del 1 i vejledningen henvender sig til abonnenter (myndigheder og andre som bruger oplysninger fra eIndkomst)

3) Del 2 i vejledningen henvender sig til databehandlere (IT-leverandører)

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af beskatningsgrundlag, skat evt. afgiftsgrundlag og afgift af aktiesparekonti for kalenderåret 2024.

Vejledningen gælder for finansielle virksomheder, der opretter aktiesparekonti.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven (lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024 om skatteindberetning med senere ændringer).

Indberetningen om aktiesparekonto følger reglerne i skatteindberetningslovens § 11 a samt bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023, om skatteindberetning mv. med senere ændringer.

Aktiesparekontoen skal administreres i henhold til Aktiesparekontolovens lovbekendtgørelse nr. 1852 af 21. september 2021 med senere ændringer. 

Sagen mod H1-virksomhed angik, hvorvidt selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015- 2018 skulle forhøjes som følge af, at 114 indsætninger på selskabets ultimative ejer A’s private bankkonto var udeholdt omsætning i selskabet, og om H1-virksomhed’s momspligtige indkomst for afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 skulle forhøjes som følge af denne udeholdte omsætning. 

Sagen mod A angik, hvorvidt A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2017 skulle forhøjes tilsvarende, fordi indsætningerne på A’s konto udgjorde maskeret udlodning fra H1-virksomhed. 

Sagsøgerne fik medhold i, at sagsøgernes skatteansættelser for indkomstårene 2015-2017 og H1-virksomhed’s afgiftstilsvar for perioden 1. april 2015 - 31. december 2017 skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen for så vidt angår 8 af de 114 indsætninger på A’s private bankkonto, i alt 36.910,74 kr. 

Skatteministeriet fik i øvrigt medhold i de nedlagte frifindelsespåstande i relation til de resterende 106 indsætninger på A’s private bankkonto, i alt 4.252.016,75 kr.

Sagen angik, hvorvidt der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af to sukkerholdige sirupsvarianter samt en sukkerfri variant. Derudover omhandlede sagen en flydende frugtpuré med smag af eksotisk frugt.

Skatterådet kunne bekræfte, at der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4, af de to sukkerholdige sirupsprodukter med henholdsvis smag af saltkaramel og kirsebær. Der var ved vurderingen lagt vægt på, at sukker var karaktergivende for produkterne, samt at produkterne havde et udseende og en fremtoning, der tydeligt signalerede, at der var tale om sukkerholdige produkter. Det blev tillige tillagt vægt, at der var tale om forarbejdede produkter, som uden yderligere forarbejdning kunne anvendes og spises.

Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 9, af et sukkerfrit sirupsprodukt med hasselnødssmag. Der var ved vurderingen lagt vægt på produktets beskaffenhed og anvendelse samt måden, hvorpå det blev markedsført.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der skulle betales afgift efter chokoladeafgiftslovens bestemmelser af en flydende frugtpure med smag af eksotisk frugt, da produktets organoleptiske egenskaber samt produktets beskaffenhed og anvendelse samt måden, hvorpå det blev markedsført, ikke var omfattet af chokoladeafgiftslovens bestemmelser.

Spørger har i 2023 og 2024 udviklet og solgt skindesigns på onlineplatformen Roblox, der er bygget op om, at spillerne kan interagere med hinanden i en digital økonomi/miljø, spille spil lavet af andre spillere/creators, og erhverve skins, digitale kreationer mv. til at udforme deres egen avatar ligeledes lavet af andre spillere/creators.

Alle skins sælges af og via platformen, og platformen bestemmer, hvilke skins der sættes til salg. Spørger har ingen kontakt med slutkunden og modtager ikke betalingen fra slutkunden. Spørger har derfor hverken indflydelse på, hvilke skindesigns der sættes til salg, hvem der ender med at købe dem, eller et ansvar i forhold til slutkunde eller platform. Spørger godskrives, efter en "pending" fase, 30 % af salgsprisen i Robux på sin spilkonto fra platformen. Spørger har som creator samlet tjent mere end XX mio. kr. på at sælge spildesigns via platformen, hvorfor Spørger ønsker bekræftet, at Spørgers udvikling og salg af skindesigns på platformen skal anses som erhvervsmæssig virksomhed.

Skatterådet kan på baggrund af en konkret vurdering ikke bekræfte at Spørgers aktivitet kan anses som erhvervsmæssig virksomhed.

Sagen angik fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj.

Retten fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at Motorankenævnets afgørelse beroede på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet nævnet havde fastsat den afgiftspligtige værdi ud fra en samlet vurdering af køretøjet, herunder flere vurderingsværktøjer, en besigtigelse af køretøjet og særligt en udtalelse fra en professionel forhandler.

På denne baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

Vejledningen handler om obligatorisk indberetning af sælgeres indtægter tjent via en platform for kalenderåret 2024. Vejledningen gælder også for de enkeltmandsvirksomheder der har valgt frivilligt at lade sig registrere som indberettende platformsoperatører.

Vejledningen gælder for virksomheder, der stiller en digital platform til rådighed for brugere, og som gør det muligt at:

•          Sælge varer
•          Udleje uflyttelig ejendom 
•          Udleje enhver form for transportmiddel
•          Udføre personlige tjenester

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven (lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024 om skatteindberetning med senere ændringer). 
Indberetningen om sælgeres indtægter tjent via en platform følger reglerne i skatteindberetningslovens § 43 samt bekendtgørelse nr. 1253 af 6. september 2022, om platformoperatørers indberetningspligt vedrørende sælgere og udlejere.

Skatterådet kunne bekræfte, at fire af spørgers seks poser ikke var afgiftspligtig efter emballageafgiftslovens § 2 a, mens to poser ansås for afgiftspligtige.

De ikke-afgiftspligtige poser omfattede spørgers pose 1 som var fremstillet af R-pet non-woven materiale med en materialetykkelse på 80 gram/m2 med udvendig plastlaminering. Pose 4  var fremstillet af PP non-woven materiale med en materialetykkelse på 80 gram/m2. Bærepose 5 var fremstillet i PP woven materiale med en materialetykkelse på 132 gram/m2. Bæreposen 6 var fremstillet i PP woven materiale (indvendigt) og PP nonwoven (udvendigt laminering) med en samlet materialetykkelse på 195 gram/m2.

Pose 1 blev vurderet at have en tilstrækkelig robusthed, der primært kunne henføres til den udvendige plastlaminering. Syningerne på pose 4 bristede ved moderat træk, hvilket dog ikke gjorde posen afgiftspligtig, da belastningen ved almindelig brug på grund af posens beskedne størrelse vurderedes at være begrænset. Pose 5 ansås for at være tilstrækkelig robust ved almindelig brug mens pose 6 blev vurderet til at være meget robust.

De afgiftspligtige poser omfattede pose 2 og 3, som var fremstillet af henholdsvis R-PP non-woven og PP non-woven materiale og hvor begge poser havde en materialetykkelse på 80 gram/m2. Poserne ansås ikke for at være robuste, da poserne kunne perforeres ved moderat tryk og posens hanke og syninger bristede ved moderat træk.

Skattestyrelsen præciserer og ændrer på baggrund af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-639/22 - C-644/22, praksis for pensionsordninger, der er garanterede (foruddefinerede) uden at være fuldstændigt garanterede. Fx ordninger med rente- eller ydelsesgaranti og mulighed, men ikke garanti, for bonus.

I forbindelse med pensionsordninger med en garanti til pensionskunderne, der ikke er fuldstændig, præciseres det, at der ved stillingtagen til, om pensionsinstituttet/-ordningen kan anses for en investeringsforening, skal ske en konkret aftaleretlig vurdering af, om størrelsen af pensionsrettighederne og -ydelserne hovedsageligt afhænger af resultatet af pensionsinstituttets investeringer.

Praksis om, at pensionsordninger med betingede garantier på visse betingelser efter en konkret vurdering kan anses for ugaranterede pensionsordninger, ophæves. 

Årsbrev om indberetning af renter, værdipapirer og pensionsbidrag.

Årsbrevet omfatter de i årsbrevet nævnte områder.

Årsbrevet er Skattestyrelsens orientering til alle indberetningspligtige og indeholder information om de indberetningsændringer, der skal implementeres i de obligatoriske indberetninger til Skattestyrelsen vedrørende det givne indkomstår.

Ændringerne indarbejdes i de respektive indberetningsvejledninger.

Skattestyrelsen udgiver under Årsbrevet en række hjælpelister til brug for indberetningerne mv.
Hjælpelisterne kan opdeles i følgende grupper:

1. Årets individstrukturer
2. Årets klassifikationer af værdipapirer
3. Øvrige hjælpelister til brug for indberetningen  mv.

Spørgerne havde siden 1990 erhvervet andele i ejendommen beliggende X-vej nr. Y. Ejendommen er en landbrugsejendom. Ejendommen er i dag ejet af Spørgerne med en ideel tredjedel hver. Spørgerne er søskende. Ejerandelene havde løbende ændret sig, og der har været andre ejere med i ejerskabet over ejendommen over årene, ligesom Spørger2 ikke var medejer ved erhvervelsen i 1990.

Ejerne havde sammen med deres ægtefæller/samlevere løbende ombygget og moderniseret de oprindelige staldbygninger og lader til beboelsesformål, således at der nu er 4 boliger på ejendommen.

Ifølge samejeoverenskomst havde de hver især eksklusiv boligret til hver en lejlighed på ejendommen.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgerne ved afståelse af hver deres ideelle andel af ejendommen, ikke vil blive beskattet af en eventuel ejendomsavance ud over 8,33 % (1/3-del af 1/4-del) af ejendommens avance, jf. ejendomsavancelovens § 8, stk. 3.

Der var herved bl.a. henset til, at der med vedtagelsen af LFF 1994-03-23 nr. 219 blev indført et generelt forbud mod etablering af boligfællesskaber, der ikke er boligretligt regulerede som ejerlejligheder, andelsboliger og boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber. Det har således ikke siden 1994 efter andelsboligforeningslovens § 13 været lovligt i ejendomme med mere end 2 beboelseslejligheder at oprette nye boligfællesskaber i form af anpartslejligheder eller boliginteressentskaber med eksklusiv brugsret til en bestemt lejlighed. Det er disse former for ejerskab til anparter/andele i fast ejendom, der er omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 3. Undtagelsen i andelsboligforeningslovens § 13, stk. 3, fandt ikke anvendelse i det konkrete tilfælde.

En eventuel avance ved afståelse ville derfor være skattepligtig.

I styresignalet beskrives en fejl i Den juridiske vejledning, om hvorledes de forholdsmæssige bundfradrag skal beregnes ved udlejning af værelser i egen bolig eller udlejning af boligen en del af året efter ligningslovens § 15 Q, stk. 4. Styresignalet beskriver videre, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Toldtariffen anvendes ved ind- og udførsel af varer og er grundlag for såvel toldbehandlingen som indsamlingen af oplysninger til udenrigshandelsstatistikken, herunder Intrastat.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger på baggrund af den beskrevne model kunne udbetale godtgørelse for medarbejdernes strømforbrug til ladning af elektronikken i indsatslederbiler på medarbejdernes hjemadresse skattefrit som udlæg efter regning.

Den anvendte model indebar således ikke, at der kunne anses at være en tilstrækkelig dokumentation for de enkelte medarbejders forbrug at strøm til opladning på hjemadressen.