Air France-KLM vil have flere langdistanceruter ud af Københavns Lufthavn, når selskabet - hvis alt går vel - køber sig til en kontrollerende aktiepost i SAS.

Det siger selskabets topchef, Ben Smith, på en pressekonference ifølge Finans.

- I dag har SAS en undervægt på de lange ruter. Vi vil have flere langdistanceruter ud af København, for de har ikke deres fair andel i dag. Der vil blive en vækst i antallet af langdistanceruter, siger han.

Budskabet kommer, efter at den fransk-hollandske luftfartskoncern har sagt, at den frem mod slutningen af 2026 vil øge sin aktieandel i SAS til 60,5 procent.

Desuden siger Ben Smith, at det er Air France-KLM's plan at investere i Københavns Lufthavn for at gøre den til koncernens tredje såkaldte hub.

Inden for luftfart er en hub en lufthavn, hvor et selskab samler meget af sin trafik.

Dermed fungerer en hub-lufthavn som en form for knudepunkt, hvor mange af et luftfartsselskabs passagerer mellemlander for at nå deres endedestination.

Air France-KLM er en sammenlægning af franske Air France og hollandske KLM. De to selskaber fusionerede i 2004 og opererer stadig som selvstændige forretningsben.

Koncernens nuværende hubs ligger i Paris og Amsterdam.

I dag ejer Air France-KLM 19,9 procent af aktierne i SAS. Derudover ejer kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat hver en bid af det skandinaviske luftfartsselskab.

Air France-KLM vil købe Castlelakes og Lind Invests aktier for at nå op på en samlet aktiepost på 60,5 procent.

/ritzau/

Air France-KLM har til hensigt at øge sit ejerskab i SAS fra 19,9 procent til 60,5 procent.

Det skriver luftfartsselskabet i en selskabsmeddelelse.

Den europæiske luftfartskoncern vil købe Castlelakes og Lind Invests aktieposter i SAS. Den danske stat ejer også en del af SAS.

For at få alle nødvendige godkendelser på plads, sigter Air France-KLM mod at være færdig med at opkøbe aktier i andet halvår af 2026.

Den danske stat beholder sin aktiepost på 26,4 procent, lyder det. Den danske stat vil også beholde sine pladser i bestyrelsen, mens Air France-KLM vil sidde på flertallet i bestyrelsen.

Når Air France-KLM sidder på aktiemajoriteten, vil koncernen have kontrol over SAS. Det skandinaviske luftfartsselskab vil på det tidspunkt blive et datterselskab under den europæiske koncern.

Benjamin Smith, som er topchef i Air France-KLM, glæder sig over udsigten til at byde SAS velkommen.

- Efter deres succesfulde omstrukturering har SAS leveret imponerende resultater, og vi er overbeviste om, at luftfartsselskabets potentiale vil fortsætte med at vokse gennem en dybere integration i Air France-KLM, siger han i meddelelsen.

Også hos SAS glæder man sig over den europæiske luftfartskoncerns intention om at overtage aktiemajoriteten.

- At Air France-KLM bliver majoritetsejer vil markere et afgørende øjeblik for SAS, og det er et stærkt signal om tillid til den retning, vi bevæger os i, siger SAS' topchef, Anko van der Werff, i en meddelelse fra SAS.

Anko van der Werff har tidligere sagt til mediet Finans, at det ville være logisk, hvis Air France-KLM fik en kontrollerende aktiepost i SAS i fremtiden.

Værdien af Air France-KLM's ventede investering i SAS vil blive afgjort, når handlen indgås endeligt. Den vil blive baseret på SAS' finansielle resultater.

SAS blev taget af børsen i august 2024, hvorefter Air France-KLM overtog ejerskabet sammen med kapitalfonden Castlelake, investeringsselskabet Lind Invest og den danske stat.

Det skete efter en konkursbeskyttelsesproces i USA, hvor selskabet blev rekonstrueret.

SAS kom i alvorlige økonomiske problemer efter coronapandemien i 2020 og 2021, som generelt gik hårdt ud over luftfartsbranchen.

Efterfølgende blev SAS ramt af en langvarig og dyr pilotstrejke i 2022 i kølvandet på en spareplan. Det sendte SAS tæt på kanten, og selskabet måtte søge om konkursbeskyttelse i USA.

/ritzau/

Boligmarkedet sætter lige nu den ene rekord efter den anden.

Er du sælger, kan du glæde dig over, at boligmarkedet i København var tæt på at sætte endnu en rekord i juni. 

Anderledes ser det dog ud, hvis du køber, og særligt hvis du er forælder til et ungt menneske, der gerne vil bo i en lille ejerlejlighed i København. 

Nye tal fra Boligsiden viser, at udbuddet af boliger til salg faldt i juni. Og det er langtfra normalt, afslører Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. 

Normalt topper udbuddet af boliger i juni og falder derefter løbende hen over efteråret og vinteren. Men i år er boligudbuddet allerede toppet i maj.

Tæt på historisk lavt udbud

Særligt i de store byer, hvor riften om ejerlejlighederne er stor, er udbuddet faldet markant det seneste år. 

På landsplan er udbuddet af ejerlejligheder ifølge Boligsidens tal faldet med 12 procent. Men i København er udbuddet faldet med 30 procent mellem juni 2024 og juni 2025. 

»Det er et tæt på historisk lavt udbud i København,« fortæller Lise Nytoft Bergmann til Berlingske. 

Udbudstallene fra Boligsiden går tilbage til 2011, og kun i tre korte perioder i de seneste 14 år har udbuddet af ejerlejligheder været lavere i byerne, end det er lige nu. 

Det drejer sig om februar 2021, februar 2022 og en kort periode i vinteren 2013. 

Ved udgangen af juni var der 1310 ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune, mens der på Frederiksberg var 188 ejerlejligheder til salg. Det er på Frederiksberg otte procent færre end ved udgangen af juni sidste år. 

Samtidig er priserne på ejerlejligheder i København steget 17 procent det seneste år og 25 procent de seneste to år, oplyser Lise Nytoft Bergmann. 

En svær cocktail

I kombination med det lave udbud af boliger er det derfor blevet markant sværere for de unge, der er privilegeret af, at deres forældre har råd til at foretage et forældrekøb. 

»Man skal nok indstille sig på, at lejligheden ikke bliver nær så lækker, som hvis den var købt for ét eller to år siden,« udtaler boligøkonomen. 

Lise Nytoft Bergmann er selv censor på CBS i København, og netop boligsituationen i København er noget, der plager de unge studerende. 

»Hvis man bosætter sig uden for København er mulighederne gevaldigt meget bedre. Men det er jo ikke derfor, de unge vælger at læse i København.«

Ud over at priserne på ejerlejligheder er steget, er det også blevet sværere at få fat i en lejebolig eller andelslejlighed, pointerer Lise Nytoft Bergmann. 

Blandt andet fordi der ifølge boligøkonomen bliver bygget færre boliger i København end hidtil. Flere andelslejligheder bliver slået sammen, og de små andelslejligheder forsvinder i stigende grad ud af bybilledet, lyder vurderingen. 

»Det er en cocktail, som gør det sværere for de unge mennesker at finde et sted at bo. Og det gælder ikke kun dem, der har forældre, som kan købe,« siger hun. 

Søg mod Aalborg

I weekenden er der ansøgningsfrist for de studerende, der skal søge ind på landets universiteter.

Og selvom man ikke bør vælge uddannelse efter boligpriser og boligudbud, er det værd at skele til, hvis det er muligt at tage den samme uddannelse flere steder, mener Lise Bytoft Bergmann. 

»Der er nogle steder i landet, hvor det er væsentligt nemmere og billigere at finde en attraktiv bolig, og det gælder både i forhold til lejeboliger og forældrekøb,« lyder det. 

I Aalborg er udbuddet af ejerlejligheder eksempelvis steget med 16 procent mellem juni i år og juni sidste år. Og priserne er faldet med to procent i samme periode. 

Også i de andre studiebyer er udbuddet af ejerlejligheder ligesom i København faldet. Men i Odense er det kun faldet med 11 procent, og priserne er kun steget med seks procent det seneste år.

I Aarhus er udbuddet faldet med 28 procent siden juni sidste år, mens priserne på ejerlejligheder er steget med fem procent i samme periode.

Sidste sommer skete der noget helt utroligt for midtjyske Niels.

Han fik pludselig besked om, at en ukendt tredjemand havde betalt Skats krav mod ham i en erstatningssag, der udspringer af Skats køb af de lækkede Panama Papers.

Hvem, den velbeslåede pengemand var, kunne Niels imidlertid ikke få at vide.

Flere politikere og en tidligere departementschef undrer sig over Skattestyrelsens håndtering af sagen.

De kalder forløbet, som Berlingske for nylig omtalte, for »helt besynderligt« og taler om »underlig sagsbehandling« og »forskelsbehandling«.

»Ud over at være meget mystisk virker det også retssikkerhedsmæssigt skævt. Nogle borgere bliver øjensynligt behandlet bedre end andre,« siger Venstres skatteordfører Preben Bang Henriksen.

»Hvis jeg var en af dem, der selv havde betalt, ville jeg da stille mig noget undrende overfor, at jeg ikke kunne blive en del af den ordning,« tilføjer han.

En række skatteborgere i samme situation har enten betalt frivilligt eller er efter en dom blevet pålagt at betale Skats krav mod dem.

Niels slap dog ikke for en tur i retten.

Selvom Skattestyrelsen havde fået sine 645.000 kroner, kørte skattemyndighederne på med erstatningssagen mod Niels.

Preben Bang Henriksen kalder Skattestyrelsens sagsbehandling både »skjult, dybt kritisabel og underlig«. Han mener, at Panama-sagerne har udviklet sig til »skattevæsenets kispus med borgerne«.

»Hvor vi i det offentlige i videst mulig omfang tilstræber åbenhed, er den samlede sagsbehandling i Panama-sagerne desværre udtryk for, at systemet dels lukker sig, dels øjensynlig forskelsbehandler,« siger han.

Hvem har en interesse i at betale?

Enhedslistens Pelle Dragsted kalder det en »besynderlig historie« og hæfter sig også ved, at skatteborgerne stilles meget forskelligt.

Men det, der ifølge Pelle Dragsted også er »lidt interessant ud fra et politisk perspektiv, er, hvem der har haft en interesse i at betale den her pænt store skattegæld«.

»Er det penge, man har betalt, fordi man har ønsket at undgå en retssag, hvor der måske kunne komme oplysninger frem, som ikke vil være fordelagtige for betaleren – altså, den pågældende virksomhed – for det er vel dét, der er tale om.«

»At for eksempel en bank har ønsket at få afsluttet sagen uden den offentlighed, der følger med en retssag, og som de har undgået nu,« siger Pelle Dragsted.

Skat påpegede allerede i 2018, at banker spillede en »aktiv rolle« i skattelysagerne, men som Berlingske har afdækket, er Skat i første omgang gået efter skatteborgerne.

Hvorvidt bankerne siden er blevet stillet til ansvar, har hverken Skattestyrelsen eller skatteministeren villet svare på.

Efterlyser placering af ansvar i Panama-sager

Nordea har dog – efter Ekstra Bladets omtale i oktober 2022 – offentligt bekræftet, at Skattestyrelsen varslede et krav mod Nordea Luxembourg. Men hvordan den sag er endt, vil ingen svare på.

»Man sidder tilbage med et uafklaret spørgsmål: Hvem bærer egentlig ansvaret for det her? Er det bankerne? Er det rådgiverne? Er det den enkelte borger? Det får vi nok aldrig svar på,« siger Pelle Dragsted.

Derfor ærgrer det ham, at der måske ikke bliver ført nogen straffesager i Panama-komplekset, for »der kunne man få afprøvet, om der faktisk var et personligt strafansvar«.

De fleste straffesager mod enkeltpersoner er, som Berlingske har afdækket, lagt ned.

Pelle Dragsted har på to samråd forgæves forsøgt at få svar på, hvorfor NSK og anklagemyndigheden til manges overraskelse ikke har rejst tiltale i de mange sager, hvor der ifølge Skat er sket skatteunddragelse i meget stort omfang.

Ud af 57 straffesager er 48 sager lagt ned. I de ni resterende sager overvejer NSK, om der skal rejses tiltale mod de ni sigtede enkeltpersoner.

»Er pengene det vigtigste?«

Peter Loft, tidligere og mangeårig departementschef i Skatteministeriet og siden folketingskandidat for Liberal Alliance, finder det »helt besynderligt«, at den pågældende, altså Niels, ikke kan få at vide, hvem der har indfriet Skats krav.

Han synes ikke, at sagen og forløbet er »særlig pænt«.

»Skat har til en vis grad indtaget en holdning om, at målet helliger midlet. Altså, hvis vi kan få pengene ind, så gør vi det. Også hvis det indebærer, at man må give køb på et forvaltningsretligt princip om ligebehandling,« siger Peter Loft og fortsætter.

»Lukketheden er formentlig en betingelse for, at staten kunne få pengene fra tredjemand. Men er det pengene, der er det vigtigste? Er det ikke retfærdigheden og principperne? Da jeg var departementschef, havde jeg den holdning, at vi førte retssager for at finde ud af, hvad der var gældende ret. Her fører man sager for at vinde dem.«

I erstatningssagen mod Niels ville Skattestyrelsen have ham til at erkende, at han havde handlet ansvarspådragende, selvom tredjemand havde betalt kravet og dermed underforstået må have påtaget sig skylden.

Skattestyrelsen ville også have Niels dømt for at være erstatningsansvarlig for et fremtidigt, hypotetisk skattekrav, der måtte dukke op i hans Panama-selskab.

Men den måtte Skattestyrelsen længere ud på landet med.

Retten i Viborg slog fast, at Skat ikke havde »en aktuel retlig interesse« i sagen.

Er det en skattepligtig gave?

Preben Bang Henriksen vil på baggrund af Berlingskes omtale af Niels' sag stille spørgsmål til skatteminister Rasmus Stoklund (S).

Blandt andet for at få svar på, hvem den mystiske pengemand er, og hvad der ligger til grund for skattemyndighedernes tavshed om navnet på »giveren«.

Preben Bang Henriksen vil også have skatteministeren til »at bekræfte, at skatteyderen skal beskattes af den modtagne gave«, der ligger i, at »vedkommende slipper for at betale en skattegæld«.

I så fald vil det – ifølge Preben Bang Henriksen – være Niels' opgave at skulle bevise, at »der ikke er tale om en gave, men derimod et erstatningsbeløb«.

Og så kan det virkelig blive op ad bakke for Niels.

For hvis staten indgår forlig i en erstatningssag, er det typisk med en fortrolighedsklausul, som betyder, at parterne ikke må oplyse, om der er indgået en aftale, og hvad den indeholder.

Forelagt kritikken skriver fagdirektør i Skattestyrelsen, Kim Tolstrup, at han generelt for sagerne i Panama Papers kan sige, at »Skattestyrelsen er optaget af at sikre, at de skatter, der skulle have været betalt til statskassen, også bliver det«. 

»Det indebærer, at vi har vurderet mulighederne for at rejse krav mod tidligere kapitalejere og ledelsesmedlemmer, rådgivere og hvem, vi ellers mener at kunne løfte bevisbyrden for at forfølge kravene hos,« skriver han.

Kim Tolstrup gør det også klart, at Skattestyrelsen ikke forsøger at få krav betalt to gange.

Boligkøbere, som er på jagt efter en ny lejlighed eller et nyt hus, har mindre at vælge mellem i juli.

Det viser nye udbudstal fra boligportalen Boligsiden.

Her fremgår det, at udbuddet den seneste måned er faldet på tværs af alle boligtyper.

Der er især færre huse og lejligheder til salg i Region Hovedstaden.

I løbet af et år er der kommet 11,2 procent færre villaer og rækkehuse til salg i Region Hovedstaden. I samme periode er antallet af udbudte ejerlejligheder faldet 22,4 procent.

Sammenlignet med i begyndelsen af juni er der tale om fald på henholdsvis 2,9 procent og 3,5 procent.

Birgit Daetz, som er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, forklarer, at det faldene udbud skyldes øget efterspørgsel.

- Isoleret set er der kommet mange boliger til salg, men køberne har været flere, og det har gjort et indhug i antal huse til salg særligt i hovedstadsområdet og andre steder på Sjælland, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun påpeger desuden, at huse generelt er til salg i kortere tid, hvilket også får udbuddet til at falde.

Ifølge Boligsiden er Nordsjælland den landsdel, der har haft det største fald i udbuddet af huse i løbet af et år.

Særligt i kommunerne Egedal, Hillerød og Furesø, hvor husudbuddet er faldet med mellem 29 og 40 procent.

- Det er alle populære omegnskommuner til København, hvor børnefamilier kan realisere drømmen om eget hus med have og samtidig bevare nærheden til hovedstaden og dermed også overkommelig transporttid til job, siger Birgit Daetz i meddelelsen.

Også i eksempelvis Roskilde Kommune og Lejre Kommune på Østsjælland er der i dag markant færre huse til salg sammenlignet med for et år siden.

Her er udbuddet faldet henholdsvis 29 og 36 procent.

Ser man på antallet af udbudte ejerlejligheder er det særligt faldet i storbyerne København, Aarhus og Odense.

Omvendt er udbuddet steget 3 procent den seneste måned og 16,1 procent det seneste år i Aalborg.

/ritzau/

Så blev den vedtaget. Med trusler, armlægninger og kontant betaling i form af indrømmelser nåede Republikanerne i USAs kongres lige over mållinjen. Den lovpakke, som Donald Trump selv kalder »stor og smuk«, er på plads.

For at sikre den afgørende stemme fra Alaskas senator Lisa Murkowski måtte Republikanerne blandt andet give hvalfangere i hendes hjemstat større skattefradrag. Hun sørgede for, at Alaska får fuld gavn af alle skattelettelserne, men ikke bliver ramt af de medfølgende nedskæringer.

For konservative såvel som for moderate er denne pakke ikke stor og smuk. De stemmer for den, fordi de er bange for Trump og den enorme magt, han har til at afslutte lovgivernes karriere. To moderate republikanere har meddelt deres tilbagetrækning efter forløbet. De konservative pustede sig op og truede undervejs. Men lagde sig så fladt ned.

Meget mere gæld

For de konservative er lovpakken en finanspolitisk vederstyggelighed. Loftet over USAs gæld forøges med 5.000 milliarder dollar, så man ikke behøver at skulle stemme om det igen, mens Trump er præsident.

Kongressens Budgetkontor (CBO) har beregnet, at lovpakken vil forøge statsgælden med 3.400 milliarder dollar eller 21.000 milliarder kroner over de kommende ti år. Det kommer oven i den eksisterende gæld på 36.000 milliarder dollar – og de løbende underskud, der, selv uden lovpakken, vurderes at ligge på syv procent af BNP fremover. Gælden stod til at vokse med 22.000 milliarder dollar over ti år – før den nye pakke.

I løbet af få år vil USA have et større gældsbjerg i forhold til BNP end både i Italien og Grækenland.

Store nedskæringer på velfærd

På den anden side står de moderate og mange lovgivere fra de dybt konservative landdistrikter og stater. De er bekymrede over, hvad konsekvenserne af nedskæringerne bliver for deres hjemstater og valgdistrikter. For selvom de stemmer konservativt, er folk her mere afhængige af de statslige velfærdsprogrammer, end man er i byernes forstæder.

Det er her, man kommer til at føle de enorme nedskæringer mest. Sundhedsprogrammet for de laveste indkomster bliver ramt af en række stramninger, der forventes at fjerne adgangen til sundhedsvæsnet for 12 millioner amerikanere. Stramninger i forhold til Obamacare vil fjerne dækningen for yderligere fem millioner.

I de fattige stater med lave indkomster er der ofte ikke adgang til en privat sundhedsforsikring. Eller til de job, der nu bliver et krav for at få hjælp. Derfor er de statslige programmer ekstra vigtige her.

Frygten er, at tusindvis af små hospitaler og lægeklinikker langt fra byerne nu bliver tvunget til at lukke. Deres vigtigste kundegruppe er Medicaid-patienter.

Desuden forventes to millioner at miste adgangen til den statslige fødevarehjælp. Der bliver strammet kraftigt op i adgangen til studielån, hvilket også mest vil ramme lavindkomstfamilier.

Skattelettelser til alle

Alle disse nedskæringer skal bruges til at begrænse stigningen i gælden, som kommer fra de enorme skattelettelser, der er lovpakkens omdrejningspunkt. 

Det er en forlængelse af Trumps skattepakke fra 2017, der mest gavner erhvervslivet og de højere indkomster. Desuden bliver der delvis leveret på Trumps løfter fra valgkampen om at gøre drikkepenge, overarbejde og folkepension skattefrie. Det er dog kun i få år – forbi præsidentvalget i 2028 – at det gør sig gældende.

Og så skal der bruges endnu flere penge på grænsebefæstning, deportering af illegale indvandrere og militæret.

Lovpakken afvikler også i store træk den vigtigste af Joe Bidens succeser, nemlig Inflation Reduction Act, der var en stor klimapakke. Støtten til elbiler er væk, men også støtten til opførelsen af vedvarende energi udfases nu i løbet af et par år. 

Det er en af årsagerne til, at Elon Musk er rasende og mener, at lovpakken undergraver fremtiden. Men han har selv medvirket. For afviklingen af støtten skal ses i sammenhæng med fjernelsen af forskningsmidler til alt, der hedder noget med »klima«. Her spillede Musk en hovedrolle. 

Det betyder, at USA melder sig helt ud af kampen om den grønne omstilling. Faktisk vil Trump have endnu mere produktion af fossile brændstoffer og endnu flere kraftværker, der drives af kul.

Mere medvind på cykelstien?

Blandt amerikanske økonomer – ikke mindst de traditionelt konservative – er der bekymring for, om den nye gigantiske gæld blot er penge ud ad vinduet uden at skabe mere dynamik og vækst på længere sigt. De glæder sig over, at lempelige afskrivningsregler blev gjort permanente i Senatets behandling, men det er samtidig denne tilføjelse, der betyder endnu større nedskæringer i Medicaid.

Men skattelettelserne spredes ret tyndt ud og vil mest af alt sætte gang i noget forbrug – hvis der kommer en positiv effekt på et tidspunkt, hvor skattelettelserne meget nemt kan blive spist op af højere priser på varer og tjenester som følge af Trumps andre politikker.

Lovpakken er skruet sammen, så skattelettelserne rammer hurtigt – og nogle af dem så forsvinder igen – mens besparelserne fases mere gradvis ind. Det betyder, at der er mere stimulans i begyndelsen.

Det gør det yderligere besværligt for den amerikanske centralbank, der i forvejen skal forholde sig til en toldmur, fjernelsen af tusindvis af illegale indvandrere fra arbejdsstyrken, og så den hurtige svækkelse af dollaren. Det er derfor, at man har tøvet med at sætte renten ned.

For Trump har det været et par helt fantastiske uger. Han har fået, hvad han ville på den internationale scene. Den amerikanske højesteret har givet ham medhold i mange vigtige spørgsmål. Kongressen har lagt sig ned og givet ham, hvad han ville have.

Nu er det stort set kun Federal Reserve, der står i vejen for at gøre rent bord.

Og nå ja. Så er der de stædige lande, der ikke har lagt sig fladt ned og accepteret Trumps krav til en handelsaftale. Det er sådan set stort set dem allesammen. Denne uge handler om en uansvarlig finanspolitisk pakke, der øger USAs gæld, uden at det gavner væksten særlig meget. Trump kalder den »stor og smuk«, men det er en stinkbombe.

Næste uge handler om handelskrigen.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Den udskældte kapitalfond Macquaries overtagelse af TDC har affødt hård kritik og massive bekymringer.

Spørger man den australske fond, føler man sig dog ikke miskrediteret, dæmoniseret eller misforstået – faktisk mener Macquarie ikke, at kritikken eksisterer.

Alligevel bryder kapitalfonden tavsheden og forsvarer sig i kølvandet på købet af TDC-koncernen og dermed det kritiske danske telenet.

I et interview med Berlingske adresserer Nathan Luckey, chef for Macquaries europæiske investeringer i digital infrastruktur, nu en række af de ubesvarede spørgsmål, overtagelsen har medført.

For hvad skal der ske med den gældsplagede koncern, som er afgørende for den nationale sikkerhed?

Et spørgsmål, der har fået flere af folketingets partier til at ønske handlen stoppet og skabt frygt for hovedejeren, som tidligere har markeret sig som en kontroversiel og brutal investor i en række lande.

Sager, der har fået den britiske avis The Times til at give den australske fond tilnavnet »Vampyrkænguruen« – med henvisning til fondens offensive tilgang til at skaffe afkast og udbetale udbytter til sig selv. 

Og mens bekymrede politikere råber vagt i gevær, gransker myndighederne handlen. Den ansvarlige minister skal i sidste ende godkende, om Macquarie overhovedet må eje kritisk dansk infrastruktur.

Det har staten tidligere sat en stopper for.

Samtidig kan købet af TDC-koncernen medføre et milliardtab for tre af landets største pensionskasser. De trak sig i maj ud af den pinefulde investering og gjorde det dermed muligt for Macquarie at overtage.

Det er dog ikke på det bagtæppe, at kapitalfonden nu taler med pressen, fortæller Nathan Luckey.

Årsagen er praktisk: Kommunikationsopgaven påhvilede pensionskasserne, da de ejede halvdelen af TDC. Nu ligger den opgave hos Macquarie.

»Da de danske fonde besluttede deres exit, blev det os, der trådte ind i den rolle,« siger Nathan Luckey.

Intet odiøst

Det er også forklaringen på, at Macquarie i marts – to måneder før salget blev annonceret i maj – forsøgte at bringe møder i stand med en række ministre.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, har både finansminister Nicolai Wammen (S), digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen (M) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) modtaget enslydende henvendelser fra kapitalfonden via e-mail.

Ingen af ministrene ville imidlertid møde Macquarie, der ønskede at »diskutere« TDC og ville fortælle, hvad fonden har bibragt koncernen siden 2018.

Det fik de dog lejlighed til at gøre med embedsmænd fra de to sidstnævnte ministerier.

»Mange ville ikke mødes, og det er okay. Det var ikke nødvendigt, men vi ville sørge for, at vi havde forsøgt at række ud, hvis nogle skulle have nogle spørgsmål,« siger Nathan Luckey og fortæller, at Macquarie løbende har haft uformelle samtaler med politikere og embedsmænd.

Endte I med at mødes med en minister?

»Jeg tror ikke, vi havde nogle formelle møder med nogen ministre i den proces.«

Men hvorfor ville I mødes med ministre?

»Vi ville ikke mødes med ministre. Vi ville række ud til regeringen i den bredeste forstand, hvilket inkluderer politikere og embedsmænd. Dels for, af høflighed, at give en heads up om, at de danske fonde ønskede at træde ud, og vi ønskede at købe. Men også tage det møde og bruge det som en mulighed for at genfortælle, hvem vi er, hvad vi vil, og hvad vi har gjort for TDC.«

Det var altså ikke et spørgsmål om at gøde jorden, lyder det fra Nathan Luckey, der dog fortæller, at det kræver tillid at eje kritisk infrastruktur, og at de virksomheder, kapitalfonden investerer i, »er vigtige for samfundet«.

»Et blodigt spor«

Netop derfor har handlen affødt hård kritik af regeringen, da flere partier har udtrykt bekymring over, at kritisk infrastruktur falder i Macquaries hænder.

»Når man har nogen, der vil købe TDC, som har efterladt et blodigt spor af ødelæggelse bag sig, undrer det mig virkelig, at man ikke har gjort noget aktivt for at forhindre dem i at overtage kritisk infrastruktur,« sagde SFs erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, til Berlingske i sidste uge.

Kritikken henviser blandt andet til kapitalfondens rolle i udbytteskandalen, hvor europæiske statskasser blev lænset for milliarder. Også skandalen omkring Macquaries tidligere ejerskab af det britiske vandforsyningsselskab Thames Water spiller ind.

Allerede da Macquarie i 2018 overtog halvdelen af TDC, advarede et af konsortiets medlemmer mod at lade australierne overtage mere end 50 procent af koncernen og investere i kritisk dansk infrastruktur.

Det ville ikke være »hensigtsmæssigt«, lød det fra Torben M. Andersen – formand for ATP og økonomiprofessor.

Som svar på politikernes kritik anfører Nathan Luckey, at Macquarie ikke skal betragtes som andre kapitalfonde, som typisk leder efter et hurtigt afkast, men derimod differentierer sig ved at investere i infrastruktur og har en længere tidshorisont.

Han understreger desuden, at fonden har investeret massivt i udrulningen af fibernet, 5G og udfasningen af det gamle kobbernet – samt at Macquarie ikke har trukket penge ud af TDC.

»Hvis ikke vi havde investeret i fibernet, ville TDC ikke have haft en lang fremtid foran sig,« siger han og inddrager selv fondens tidligere ejerskab af Københavns Lufthavn, som eksempel på, hvordan Macquarie ejer kritisk dansk infrastruktur.

Det gør han flere gange under interviewet.

Macquarie var ejer mellem 2005 og 2017, og Lufthavnen i Kastrup var ifølge Nathan Luckey en væsentligt mere profitabel forretning, da kapitalfonden afhændede selskabet, end da det blev købt.

»Vi byggede nye terminaler, vi opgraderede kapaciteten, passagertallet steg med over 40 procent, mens antallet af medarbejdere steg med over 40 procent,« siger han.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, trak fonden dog betydelige beløb ud af lufthavnen i ejerperioden. Der pågik senere et slagsmål med de danske skattemyndigheder om beskatningen af disse udbytter.

Og det var netop reminiscenserne fra dengang, der var årsag til, at finansminister Nicolai Wammen i december annoncerede, at staten brugte 32 milliarder skattekroner på at nationalisere lufthavnen. Her udnyttede staten en forkøbsret via ATP for at tage kontrollen.

Dengang blev Macquarie ikke nævnt ved navn, men som Berlingske tidligere har beskrevet, var årsagen til nationaliseringen, at kapitalfonden havde vist interesse for aktieposten.

Det ønsker Nathan Luckey ikke at bekræfte.

»Vi var ikke involveret i, at den danske stat besluttede at udnytte en forkøbsret. Det har ikke noget med os at gøre,« siger han, men tilføjer:

»Jeg kan sige mere generelt, at vi er en aktiv investor i infrastruktur, som altid er på udkig efter muligheder verden over. Hvis der havde været mulighed for at købe alle de aktiver tilbage, som vi desværre har været nødt til at sælge gennem årene, ville vi selvfølgelig det.«

For der bliver brugt »blod, sved og tårer« på at skabe gode forretninger – må man forstå.

Men I føler jer ikke misforstået?

»Der er ikke nogen, der kommer til mig med de udfordringer. Du siger, folk ser sådan på os. Det er ikke et synspunkt, der bliver udtrykt over for os direkte. Og derfor kan jeg ikke tænke, at vi bliver misforstået.«

Har tabt milliarder

Det er nu op til erhvervsstyrelsen og i sidste ende erhvervsminister Morten Bødskov at tage stilling til, om Macquarie skal forhindres i at købe resten af TDC.

Der pågår lige nu en granskning efter investeringsscreeningsloven, som ifølge Berlingskes oplysninger befinder sig i den såkaldte fase to, hvor der endeligt skal tages stilling til, om købet kan godkendes.

Adspurgt, hvad Macquarie forventer, at der kommer ud af den proces svarer Nathan Luckey:

»Det er fuldstændig op til dem, hvordan den proces går. Vi giver den information, der efterspørges.«

Der forventes en afgørelse i løbet af et halvt års tid, lyder det videre.

Og såfremt købet godkendes, vil Macquarie følge den plan, der fra starten blev lagt for det tidligere konsortiums ejerskab.

Indtil videre er planen dog kuldsejlet.

Kapitalfonden købte TDC for 41 milliarder kroner ved primært at stifte gæld i selskabet, hvilket siden har martret koncernen, der nu har en gæld på 63 milliarder.

Samtidig har TDC kørt med årelange underskud, som samlet er løbet op i næsten 18 milliarder kroner.

»Det er under vores forventede afkast indtil videre,« siger Nathan Luckey.

Hvad gældsbjerget og den manglende evne til at tjene penge har betydet for markedsprisen, er imidlertid usikkert.

Pensionskassernes exit kan dog have medført et milliardtab for danske pensionskunder, men ingen af konsortiets medlemmer ønsker at kommentere prisen.

»Det kan jeg desværre ikke afsløre. Det er fortroligt mellem sælgerne og køber,« siger Nathan Luckey, men understreger, at pensionskasserne har fået rede penge for deres ejerandel.

»Det er ikke papir, der skifter hænder – det er rigtige penge. De danske fonde træder helt ud og vil ikke længere have økonomisk interesse i TDC. Vi betaler kontanter, og de giver os aktier og lån,« siger han.

Nu skal Nathan Luckey finde ud af, hvordan Macquarie kommer ud af investeringen med skindet på næsen.

Her er det ambitionen at sælge TDC-koncernens to forretningsben hver for sig – ligesom det altid har været planen, fortæller han.

Der er tale om de to driftsselskaber TDC Net, der råder over det kritiske telenet samt master – og Nuuday, der dækker over selskaber som YouSee, bredbåndsselskabet Hiper og mobilselskabet Telmore.

Selvom et salg af Nuuday har været på tale længe for at komme af med gælden, er det ikke lykkedes.

Nathan Luckey oplyser, at fonden har en investeringshorisont på 10 til 12 år, hvilket betyder, at et salg kan finde sted mellem 2028 og 2030.

Til den tid håber Macquarie at lande et »tocifret afkast i den lave ende« ved at sælge hele koncernen.

Alle troede, det skulle være starten på et nyt dansk eksporteventyr i USA. Nu skulle milliarderne rulle til opsætningen af vindmøller og solceller – en »gylden mulighed« for danske virksomheder.

Men magten er skiftet. Donald Trump, der hader vedvarende energi, er blevet præsident. Og torsdag ser det ud til, at hans plan om at bremse den tidligere regerings grønne ambitioner bliver til virkelighed.

Det er først og fremmest en dårlig nyhed for klimaet. Men også for de mange danske virksomheder, som satsede stort på det amerikanske marked.

Et marked, der nu kan være væk.

Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør for erhvervsorganisationen TEKNIQ, kalder det en »dårlig dag« for dansk erhvervsliv.

»Mange af vores medlemmer er underleverandører til de store grønne virksomheder. De bliver ramt af det her,« siger han.

Også hos Dansk Industri vækker det bekymring, at lovpakken ser ud til at blive stemt igennem.

»Det er endnu et skridt i den forkerte retning, men flugter med Trumps tidligere udmeldinger om, at han vil prioritere fossil energi,« siger erhvervsorganisationens chef for geopolitik, Peter Thagesen.

Den store, smukke pakke

I kølvandet på den højeste inflation i årtier vedtog Joe Bidens regering i sommeren 2022 den såkaldte »Inflation Reduction Act«, bedre kendt som IRA.

Den indebar statsstøtte for over 2.500 milliarder kroner til grønne energiprojekter i USA med et mål om at nedbringe priserne på energi og samtidig mindske klimabelastningen.

Donald Trump kaldte allerede i valgkampen IRA for »historiens største fupnummer«.

»Det er som at smide penge ud ad vinduet,« sagde han.

Mange forventede dog, at præsidenten ikke ville få held med at rulle pakken tilbage, fordi den skabte tusindvis af amerikanske arbejdspladser, især i republikanske stater.

De tog fejl.

Efter drama i både Senatet og Repræsentanternes Hus er Donald Trumps »One Big Beautiful Bill« – store, smukke lovpakke – på vej til at blive stemt igennem.

Den indeholder massive skattelettelser til erhvervslivet og landets rigeste, som blandt andet finansieres ved at skære i ydelserne til de svageste og støtten til grøn energi.

»Det er en socialt pilskæv lovpakke. Mange amerikanere bliver dårligere stillet, og den amerikanske statsgæld øges betragteligt over de næste ti år,« siger Peter Thagesen.

Troels Blicher Danielsen ærgrer sig samtidig over, at betingelserne for danske virksomheder ændrer sig så markant fra år til år.

»Det største problem er, at politikernes skiftende kurs gør det svært at planlægge investeringer. Erhvervslivet har brug for stabilitet og forudsigelighed. Det er det modsatte, vi ser i USA,« lyder det fra TEKNIQ-direktøren.

»Håbet er lysegrønt«

Dansk Industri glæder sig dog også over, at en række skattelettelser fra Donald Trumps første periode gøres permanente.

Samtidig forhøjes fradraget for forskning og udvikling, der ifølge erhvervsorganisationen kan komme mange danske virksomheder til gavn.

»Det er små lyspunkter i det store billede for danske virksomheder, der allerede er i eller overvejer at rykke til USA,« siger Peter Thagesen.

Troels Blicher Danielsen mener omvendt, at man bør begynde at søge andre veje.

»Vi lever i en verden med fri konkurrence, så hvis ens produkter er gode nok, skal der nok være efterspørgsel et sted,« siger han og fortsætter:

»Vi håber på, at det europæiske marked for vedvarende energi vokser markant i de kommende år.«

Han lægger ikke skjul på, at det bliver et hårdt slag for både grønne virksomheder og underleverandører på kort sigt.

Men den globale kamp for et bedre klima går ikke væk, påpeger Troels Blicher Danielsen.

»Så håbet er lysegrønt.«

Antallet af job i USA uden for landbruget steg med 147.000 i juni.

Det viser tal fra USA's beskæftigelsesministerium.

Det amerikanske jobmarked overraskede dermed positivt.

Analytikere forventede i gennemsnit ifølge en rundspørge fra nyhedsbureauet Reuters, at antallet af beskæftigede uden for landbruget var steget med 110.000 i juni.

I maj steg antallet af job uden for landbruget med 139.000.

Det er især inden for delstaternes administrationer og sundhedsvæsener, at der er ansat flere medarbejdere.

Til gengæld er antallet af ansatte i den føderale administration faldet.

Det stemmer overens med præsident Donald Trumps politiske målsætninger.

Departementet for Regeringseffektivitet (Doge) blev etableret efter Trumps indsættelse som præsident for at gennemføre besparelser i det amerikanske offentlige budget.

Doge blev indtil for nylig ledet af forretningsmanden Elon Musk.

Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank bemærker, at arbejdsmarkedet i USA overordnet ser solidt ud.

- Der er blandede signaler fra arbejdsmarkedet for tiden, men samlet set ser det nu ret solidt ud.

- Forbrugerne siger godt nok, at de har fået sværere ved at finde arbejde, men antallet af ledige stillinger er holdt op med at falde, og der er også blevet fyret lidt færre på det seneste, siger Bjørn Tangaa Sillemann i en skriftlig kommentar.

Andelen af arbejdsløse i USA var stort set uændret i juni, hvor 4,1 procent var arbejdsløse. I maj lå andelen af arbejdsløse på 4,2.

Også cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri er positivt overrasket over beskæftigelsestallene fra USA. Men set over en længere årrække er tallene ikke prangende, understreger han.

- Selv om arbejdsmarkedet klarer det lidt bedre end frygtet, så kan vi konstatere at det første halvår af 2025 har budt på den laveste jobvækst siden starten af 2020, hvor store dele af samfundet lukkede ned på grund af corona, siger Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/

Der blev skabt 147.000 nye job i USA i juni, og dermed var jobvæksten endnu en gang højere end analytikerne havde forventet. Men kradser man lidt i overfladen, så er der mere svaghed at spore. 

For det var i delstaterne, amter og kommuner, at der for alvor var gang i ansættelserne. Den private beskæftigelse steg således »kun« med 74.000 personer, mens beskæftigelsen i staten bliver ved med at falde. I juni blev det til 8.000 færre statsansatte. 

Samtidig faldt arbejdsløsheden til 4,1 procent. Det er højst overraskende, men der var for anden måned i træk et fald i arbejdsstyrken.

Lønningerne steg kun med 0,2 procent på en måned og 3,7 procent på et år. Det er også her lidt kontraintuitivt – og modsat det, som høres anekdotisk, nemlig at jagten på illegale indvandrere har ført til en kamp om at tiltrække amerikansk arbejdskraft. 

Afmatning, men endnu ikke krise

Andre indikatorer for arbejdsmarked viser en klar svækkelse, men ikke tegn på en decideret krise. 

Antallet af personer, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse er steget ret markant med 100.000 personer siden midten af april.

Antallet af fyringer tog et kæmpe hop i februar og marts i forbindelse med fyringerne i staten, men har siden ikke ligget markant højere end gennemsnittet i de to foregående år. 

For anden måned i træk er antallet af nye stillingsopslag steget – til det højeste niveau siden november. Der er lidt flere stillingsopslag end der er ledige. 

Husholdningernes vurdering af jobmarkedet er faldet til det laveste niveau i otte år. Men dengang blev der skabt 150.000 job om måneden, så det er heller ikke noget, der skriger krise. De mindre virksomheder, der står for størstedelen af jobskabelsen i USA, melder også om lavere forventninger til planer om ansættelser og investeringer.

Til gengæld er det også i de mindre virksomheder, at de stadig mere omsiggribende razziaer mod udokumenterede indvandrere har størst betydning. I byggeriet, landbruget, hoteller, plejesektoren og fødevareindustrien udgør de en stor del af de ansatte. Hvis du er jordbæravler i Californien, får du ikke en bistandsklient i West Virginia til at overtage jobbet efter en udenlandsk arbejder.

Det betyder også, at virksomhederne kæmper om stadig færre medarbejdere. Det giver højere lønninger, men også højere omkostninger og priser. Illegal arbejdskraft har – som vicepræsident J.D. Vance har fremført mange gange – været løntrykkere.

En del af de højere lønomkostninger vil blive modgået af investeringer i effektiviseringer og mere teknologi – altså mere produktion pr. ansat og dermed højere produktivitet. Her får de lempeligere afskrivningsordninger for nye investeringer i den store lovpakke. Men virksomheder investerer kun, hvis de har positive forventninger til fremtiden. Det er her, at usikkerheden om, hvad Trump beslutter sig for at gøre, kan få virksomhederne til at holde igen.

Centralbanken i sigtekornet

Trump er åbenlyst rasende over, at den amerikanske centralbank ikke har sat renten massivt ned. Tidligere på ugen sendte Trump et billede med globale centralbankrenter til formanden, Jerome Powell, med besked om, at den amerikanske rente bør ligge som i Danmark, altså mellem et og to procent. Torsdag krævede han, at Powell tager sin afsked »så hurtigt som muligt«.

Problemet er bare, at alt, hvad Trump foretager sig, skaber mere inflation. 

Den faldende udenlandske arbejdsstyrke. Ufinansierede skattelettelser. Toldmuren. Og så svækkelsen af dollaren. Siden årsskiftet er dollaren faldet med ti procent over for en bred vifte af valutaer. Selvom inflationstallene fortsat er pæne, er stort set alle andre end Trumps egne økonomer enige om, at der kommer mere inflation i USA i de kommende måneder.

Spørgsmålet er så om det er midlertidigt – tab af købekraft i husholdningerne og dermed mindre import – eller giver anledning til en ny spiral af stigende priser og stigende lønninger. Det er derfor, at centralbanken bliver ved med at udvise tålmodighed. Og derfor Trump flere gange om ugen kalder Powell ting, som man ikke ville tillade små børn at gøre.

Tabt troværdighed

Problemet er, at Trump bliver ved med at skubbe dollaren lavere med sine udbrud om, at renten skal sættes massivt ned. Det forøger usikkerheden om dollarens rolle i den globale økonomi, hvilket kan blive til en selvforstærkende profeti, hvis udenlandske investorer dækker sig mod risikoen for en endnu svagere dollar.

Det betyder tab af troværdighed, der forstærkes af de vedvarende angreb på alle institutioner, der står i vejen for, at Trump får sin ubetingede vilje. Den åbenlyse anvendelse af magtapparatet til at udøve personlige vendettaer undergraver retssikkerheden og skaber en vilkårlighed, der gør store og langvarige investeringer mindre attraktive.

Samlet set er der ikke noget i de faktiske tal, der indtil nu tyder på, at amerikansk økonomi står på kanten af en recession. Men stemningen er nervøs.

Trumps »store og smukke« lovpakke er skruet sådan sammen, at skattelettelserne slår igennem før, at de store nedskæringer rammer hårdest. Altså skal det sætte gang i økonomien her og nu og dermed kompensere for modvinden fra toldmuren. Ifølge Reuters har Mærsk beregnet, at den effektive gennemsnitlige told på USAs import er på 21 procent. I næste uge venter så en selverklæret deadline for at indgå handelsaftaler. 

Trump har kastet mange bolde op i luften. Også dem, der handler om at knægte alt, der lugter af »woke« og kritisk tænkning. Store nedskæringer i forskningsbevillinger og slagtningen af al støtte til grøn omstilling. Det vil ramme amerikansk økonomi i løbet af de næste par år. Stoppet for indvandring – og deporteringerne – vil have en hurtigere effekt. 

De finansielle markeder har skruet op for forventninger til rentenedsættelser i år fra Federal Reserve fra godt én til knap tre. Det er også med til at forklare dollarens svækkelse.

De fortsat pæne tal fra arbejdsmarkedet ændrer ikke på, at risikoen for et alvorligt tilbageslag er til stede. Men vi aner ikke, hvad der sker på handelspolitikken i de kommende år. Ej heller på de mange andre faktorer, der kan få amerikanske husholdninger og virksomheder til at søge ly under spisebordene.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør